Årsberetning 2022

Året har på mange punkter været et mærkeligt år, uanset hvor man har befundet sig. Et år med krig i Europa, høje energipriser, inflation og for mange også en større usikkerhed for fremtiden.

2022 var også året hvor foreningslivet gik fra delvis nedlukning pga Covid-19 til fuld åbenhed. Covid-19 hersker stadig og vi skal fortsat huske at passe på hinanden.

Det er efterhånden blevet fast træningsrutine at deltage til Breddesamling DaBU Øst, hvor vores kampboksere får kvalificeret sparring og træning.

I løbet af året har vores kampboksere fået træning ude som hjemme, med andre klubber som blandt andet Vollsmose Bokseklub og Hillerød Bokseklub.

Vi har i løbet af året afholdt i samarbejde med Helsingør Kommune læringsforløb med skolerne i Helsingør. Det blev til et samarbejde med 2 klasser fra Nordvestskolen og 2 klasser fra Helsingør Privatskole.

Sidst på året har vi i samarbejde med DIF – Get2Sport og SSP Helsingør afholdt BokseCamp for nogle unge udvalgte drenge.

Begge forløb har skulle introducere de unge til sport som fritidsaktivitet og fremme deres sociale kompetencer.

Vi indgik også et samarbejde med Helsingør U15 håndboldpiger, som fik en anderledes træningsdag end de plejer. Pigerne fik grinet og afprøvet nye øvelser til stor glæde for alle. 2023 byder på endnu to træningssamarbejde i februar med anden partner, som vi ser meget frem til.

Stifteren Bettina Dahl af Ladies United BC havde inviteret vores bokser Marie Modahl, sammen med en masser andre dygtige kvindelige boksere til Sverige for at træne. En weekend med benhård træning og sparring.

I år sendte vi vores dameholdstræner Kristina Skyttegaard til DaBUs motionstræner kursus. Kristina fik intro til en masse nye øvelser og teknikker.

I april valgte vores formand Steen Agger at trække sig, bestyrelsen valgte at konstituere Tomislav Antic som formand. Formandsposten er til valg til generalforsamling marts 2023.

Som altid fik vi afholdt Generalforsamling i marts. Bestyrelsen består af formand: Tomislav Antic (konstitueret april 2022) kasserer/sekretær: Jeanette Caliskan, bestyrelsesmedlem: Marie Modahl, nyvalgt bestyrelsesmedlem Mevüt Kiral, suppleanter Alexander Kreiberg og Marko Bilic.

Præsentationer i 2022:

Desværre har 5 af vores kampboksere valgt at forlade os for at prøve kræfter af i andre klubber. Vi udvikler fortsat nye talenter og kan i 2023 stille med gamle og flere nye.

Marie og Kerim er desværre skadet i øjeblikket, men det forventes at de begge er kampklare i første halvår af 2023. Hassan og Ali er på toppen og klar. Derudover har vi 3-4 stykker under udvikling.

Forventningen i 2023, er at klubben afholder eget stævne i september.

Stævner:

Danmarks Mesterskaberne (DM): Desværre var der ingen modstander til Hassan og Marie var skadet

HSK Box Cup: 1 x guld

Internationalt stævne i Serbien: 1 x guld – Hassan slog serbisk mester

Nykøbing Sjælland: 2 x guld – Marie guld slog italiensk mester

Sjællands Begynder Mesterskaberne (SBM): 2x guld

Gilleje Bokseklub stævne: 1 x guld, 3 x sølv og 1 sejr i diplomkamp

Slagelse Bokseklub Diplomstævne: 2 x vundne sejr.

Økonomi:

Økonomien har forsat været presset i 2022, vi har haft flere udgifter end indtægter, og kæmper med blivende medlemstal. Dog er klubbens bundlinje fortsat på et tilfredsstillende niveau. 2022 var desværre hellere ikke året, som gav mulighed for at vi kunne afholde eget stævne, det vil vi selvfølgelig forsøge at efterleve i 2023. Det samme gælder indhentningen af sponsorater.

Stabile hold:

År efter år har vi stabile hold. En succes som skyldes vores loyale medlemmer og vores hårdtarbejdende trænere og hjælpetrænere. For at kunne opretholde stabile hold, træner dameholdet kun om tirsdagen af Kristina Skyttegaard. Vores motionshold bliver hver mandag trænet af Magomed og onsdag af Tomislav. Tomislav har fortsat ansvaret for træningen og udviklingen af vores kampboksere.

Tak or året som er gået

En særlig tak skal gives til trænerne som er med til at holde vores hold stabile.

Tak til vores kampboksere, som fortsat ønsker at træne i klubben, tak for jeres repræsentation af klubben og jeres utrolige flotte placeringer.

Tak til samarbejdet i bestyrelsen, nye hoveder og tanker der kan være med til at gøre 2023 endnu bedre.

Sidst vil vi vil gerne takke alle – hver og en – der er en del af Bokseklubben IK Sport.

Vi har en velfungerende bokseklub, hvor vi sammen kæmper, griner, hygger, sveder og hvor vi sammen bare gør alting lidt bedre.

Tak for jeres trofasthed og for jeres ubeskrivelige engagement og præsentationer.

Vi er stolte af at stå i for- og baggrunden for IK Sport. En stabil og velfungerende forening, som vi alle kan være stolte af. Vi kan alle klappe os selv på skulderen, for den frivillige indsats vi hver især yder. En frivillighed, som er meget vigtig, i vores lille lokalsamfund.

Vi håber, at I alle kommer sikkert ind i 2023, og at I vil være med til at gøre IK Sport lige så god i det nye år.

I ønskes alle et godt nytår.

Formand Tomislav Antic og kasserer Jeanette Caliskan

31.12.2022