Det er med stor sorg, da vi i Bokseklubben IK Sport modtog meddelelse om, at et af klubbens æresmedlemmer, Ralf Thomsen, er gået bort.
Ralf Thomsen tog afsked d. 19.12.20 – han blev 74 år.
Ralf imponerede særligt da han i 1963 vandt de sjællandske mesterskaber for IK Sport, Sejren sikrede ham også en plads på B-landsholdet. Han skulle have været på A-landsholdet, men var på daværende tidspunkt endnu ikke fyldt 17 år, som det krævede.
Ralf Thomsen præsterede 10 landskampe. Derudover blev han 2 gange Dansk Mester, 2 gange Jysk Mester og 2 gange Sjællandsmester. Derudover deltog han i store stævner i bl.a. Italien, Sverige, og Tyskland. I alt var Ralf Thomsen i ringen ca. 100 gange – alle i Bokseklubben IK Sport kampånd.
Efter endt karriere fortsatte han med at bruge kræfterne som træner og med bestyrelsesarbejde hos IK Sport.
Ralf Thomsen blev udnævnt til æresmedlem i 2002.
At han ikke er blandt os mere, er ikke til at forstå, og vores tanker går i denne svære stund til familien.
Ære være Ralf Thomsens minde.
Billedet: Til venstre Tomislav Antic og højre Ralf Thomsen
Det gør mig ondt at erfare, at min gamle boksekammerat er gået bort. Jeg har kendt Ralf siden jeg var 16 år og han var 17, hvor vi begge trænede under hans far Gerner. Vi fik mange gode oplevelser sammen, igennem vores boksning, både rejser i udlandet, stævner rundt omkring i Danmark og mange private og hyggelige stunder. Ralf var en god ven og kammerat, som til sidst måtte give op.
Ære være hans minde.