Hassan Kaddoura gør det igen og vinder imponerende 5-0 over sin modstander Branislav Markovic i Serbien. Hassans modstander er Serbisk Mester, ligger en vægtklasse over ham og har en del flere kampe i bogen. Men Hassan er en ung mand med gå-på-mod, hjerte og kæmpe viljestyrke. Stævnet er et rigtig godt stævne med faciliteterne i orden, musik, lys, masser af publikum og professionelle kampe. Han går i ringen uden stress og er kampklar. Begge boksere er rutinerede og bokser meget ens stil, derfor var planen fra start at presse fra start til slut – og det virkede. Hassan fik kørt sin modstander træt, og i 2. omgang ville han gerne holde meget og søgte tæt. 3. omgang gik rent til Hassan, der viste den ene flotte kombination eller den anden.
Vi glæder os til et fremtidigt samarbejde med klubben Sportski Centar Potarevac. Tak til Tomislav Antic for det gode trænerarbejde.
Seneste kommentarer