Det er med tungt hjerte at vi skal overbringe den triste nyhed om, at genåbningen for voksne (18-69 år) som vi har set frem til, desværre er afblæst!

Kulturministeriet har trukket i land og har lavet en liste over sportsgrene som IKKE må træne indenfor. Her er boksning i blandt. Dette uanset om der er tale om kamp- eller motionsboksning.

Det betyder at vi må fortsætte med udendørstræning frem til 21. maj.

DIF PRESSEMEDDELELSE 6/5
Vi er som forbund frustreret og skuffet over denne beslutning, da vi så sent som i går onsdag meldte ud, at vi kunne genåbne for de voksne, dog uden kropskontakt. Vi er specielt frustreret over at få lovning på genåbning, hvorefter genåbningen bliver aflyst!

Det har været DIF og DGI’s tolkning, at alle sportsgrene har kunne genåbne for voksne med det forbehold at øvelserne foregik uden kropskontakt. Vi har, som alle andre forbund hvor kropskontakt indgår, overbragt den på daværende tidspunkt glædelige nyhed.

Vi er virkelig uforstående men også magtesløse i denne politiske kamp, hvor forbundet og DIF har gjort alt, hvad der står i vores magt, i kampen om en forsvarlig genåbning af indendørsidrætten.

Retningslinjerne fra sidste genåbning for børn og unge samt voksne over 70 år er uændret. Vi håber og forventer at kunne dele positivt nyt ift. genåbningen for voksne, senest fredag d. 21. maj.